TPS er en ny, ikke-invasiv, behandlingsmulighed i Skandinavien, der tilbydes til behandling af mennesker med demens.
TPS er udviklet ved Medical University of Vienna og udspringer af international forskning i ultralydsbaseret hjernestimulation.
Metoden blev CE-mærket til behandling af Alzheimers sygdom i 2018, og er den første ultralydsbaserede hjernestimulationsteknik der har opnået
CE-mærkning.
Den første videnskabelige TPS-publikation kom i 2019.
TPS virker ved at sende ultra korte, fokuserede akustiske impulser igennem kraniet og ind i hjernen. TPS kan nå strukturer, som ligger op til 8cm dybt og ved hjælp af MR-baseret neuronavigation kan impulserne målrettes og dokumenteres løbende.
Det særlige ved TPS er impulsernes meget korte varighed og den måde, de afgives på. Hver impuls varer kun ca. 3 mikrosekunder og gentages med intervaller på 200-300 millisekunder. Dette muliggør en præcis og rumligt afgrænset stimulation af hjernen. Den ultrakorte pulsvarighed kombineret med pausen mellem impulserne betyder, at den gennemsnitlige energitilførsel til vævet er meget lav.
Herved undgås uønsket varmeudvikling i hjernevævet. Dette er en af de tekniske fordele ved TPS. Andre former for ultralydsbaserede hjernestimulationsformer, fx tFUS (transcranial Focused Ultrasound Stimulation), anvender længerevarende, periodiske pulstog, hvorved energiafsættelsen i hjernevævet er højere, og risikoen for en potentiel uønsket varmeudvikling i hjernevævet er til stede.
Derudover kan TPS nå strukturer, som ligger op til 8 cm dybt, hvor andre stimulationsformer af hjernen kun når mere overfladisk i hjernevævet. Ved hjælp af MR- baseret neuronavigation kan impulserne målrettes og dokumenteres løbende.
De korte enkeltimpulser mindsker samtidig risikoen for såkaldte stående bølger. Stående bølger kan opstå, når ultralyd reflekteres inde i kraniet og overlapper med nye ultralydbølger. Det kan skabe områder med højere energi uden for det ønskede fokus. Ved TPS reduceres denne effekt, hvilket bidrager til en mere præcis og rumligt afgrænset stimulation.
De korte enkeltimpulser mindsker samtidig risikoen for såkaldte stående bølger. Stående bølger kan opstå, når ultralyd reflekteres inde i kraniet og overlapper med nye ultralydbølger. Det kan skabe områder med højere energi uden for det ønskede fokus. Ved TPS reduceres denne effekt, hvilket bidrager til en mere præcis og rumligt afgrænset stimulation.
TPS-håndstykke, der afgiver akustiske impulser, samt infrarøde tracking-markører til neuronavigation.
Når de akustiske impulser påvirker hjernevævet, udløser den mekaniske stimulation en række cellulære signalprocesser, som kan føre til biologiske ændringer i hjernen. Den præcise virkningsmekanisme er endnu ikke fuldt klarlagt, men forskningen peger blandt andet på følgende mulige mekanismer:
Hjernens evne til at tilpasse og reorganisere sig ved at ændre forbindelserne og kommunikationen mellem nerveceller og hjernens forskellige områder.
Synapsen er kontaktstedet, hvor signaler overføres fra én nervecelle til den næste. Øget synaptisk aktivitet forbedrer transmissionen i hjernens netværk.
Faktorer, der har afgørende betydning for nervecellernes udvikling, funktion og overlevelse.
Stimulation af processer relateret til karnydannelse (angiogenese) og øget regional blodgennemstrømning i hjernevævet.
Således har forskningen rapporteret målbare neuroplastiske ændringer efter TPS-behandling, herunder øget kommunikation mellem hjernens netværk samt øget hukommelses- og opmærksomhedsrelateret aktivitet i relevante hjerneregioner. Området er i fortsat udvikling, og resultaterne skal opfattes som foreløbige, da flere studier er nødvendige for at underbygge de aktuelle fund.
En behandling tager ca. 35 minutter. Patienten sidder i en behagelig behandlingsstol.
Der påføres gel på hovedbunden og håret, så de akustiske impulser kan ledes gennem kraniet og ind i hjernevævet.
Impulsafgivelsen kan ikke mærkes men ledsages af en lyd, som nogle kan opleve som generende. Det anbefales derfor at medbringe ørepropper.
Behandlingen udføres ved hjælp af MR-baseret neuronavigation. Patientens egen MR-scanning indlæses i behandlerapparatets navigationssystemet og anvendes til at identificere de områder af hjernen, der skal stimuleres. Under behandlingen kan lægen se på skærmen, hvilke områder der stimuleres.
Behandlingen kan dermed målrettes og tilpasses den enkelte patients hjerneanatomi.
Alle TPS-behandlinger udføres personligt af læge Maj-Brit Åstrøm, Ph.d. i Neurovidenskab – læs om behandlingsforløb og priser
Effekten af TPS varierer fra person til person og kan ikke garanteres eller forudsiges hos den enkelte patient. Flere individuelle forhold kan have betydning for behandlingsresponsen.
Der er biologisk rationale for, at behandling tidligt i demensforløbet giver de bedste forudsætninger for effekt, idet der fortsat er relativt bevarede nerveceller og funktionelle hjernenetværk at stimulere. Den præcise betydning af sygdomsstadie for effekten af TPS er dog endnu ikke tilstrækkeligt klarlagt.
Alder kan ligeledes have betydning for behandlingseffekten. I et nyligt randomiseret, dobbeltblindet og sham-kontrolleret studie ( = en kontrolgruppe får placebobehandling) fra 2025 fandt man en signifikant større kognitiv forbedring efter aktiv TPS end efter sham-behandling i subgruppen af patienter på 70 år eller yngre, men alder kan ikke i sig selv anvendes til at forudsige, om den enkelte patient vil have effekt af behandlingen.
Bivirkninger
De hidtidige videnskabelige studier viser generelt en lav forekomst af bivirkninger ved TPS-behandling.
Rapporterede bivirkninger omfatter forbigående hovedpine, svimmelhed, smertefri trykfornemmelse, kvalme og døsighed.
Bivirkningerne er beskrevet som varede højst ét døgn.
TPS-behandling blev CE-godkendt i 2018, hvorfor antallet af videnskabelige studier fortsat er begrænset, og der findes i dag ikke langtidsstudier.
Hovedparten af den videnskabelige dokumentation for behandling med TPS ved demens vedrører Alzheimerssygdom, og TPS er CE-mærket til behandling af Alzheimers sygdom.
TPS anvendes og undersøges også ved andre demensformer end Alzheimers sygdom. De mekanismer, som menes at ligge til grund for TPS’s virkninger – herunder stimulation af neuroplasticitet og kommunikationen mellem hjernenetværk – er ikke specifikke for Alzheimers sygdom. Der er derfor et biologisk rationale for, at TPS også kan have effekt ved andre demensformer.
Der foreligger allerede foreløbige kliniske data fra patienter med andre demensdiagnoser, herunder blandingsdemens, hvor TPS er anvendt med positive resultater. Dokumentationen er imidlertid væsentligt mere begrænset end ved Alzheimers sygdom, og det kan derfor endnu ikke fastslås, hvor stor effekten er ved de enkelte øvrige demensformer.
TPS er også undersøgt hos patienter med Mild Cognitive Impairment (MCI) – på dansk, let kognitiv svækkelse. Ved MCI er hukommelsen eller andre kognitive funktioner svækket mere end forventet ved normal aldring, men personen fungerer fortsat i væsentlig grad selvstændigt i hverdagen og opfylder derfor ikke kriterierne for demens.
MCI kan være et tidligt stadium i udviklingen af en demenssygdom, men ikke alle med MCI udvikler demens. Større forskningsoversigter viser, at omkring halvdelen forbliver kognitivt stabile over flere års opfølgning. Hos nogle udvikler tilstanden sig videre til demens, mens andre forbedres så meget, at de ikke længere opfylder kriterierne for MCI.
TPS har et lovende potentiale som behandling ved MCI. De første kliniske studier ved MCI har vist forbedringer i kognitiv funktion efter TPS samt målbare ændringer i funktionelle hjernenetværk. Resultaterne peger på, at TPS kan være relevant allerede i tidlige stadier af kognitiv svækkelse. Evidensen er dog fortsat begrænset, og større kontrollerede studier er nødvendige for at fastslå behandlingseffekten.
TPS kan gives samtidig med medicinsk behandling af demens.
I kliniske TPS-studier har de patienter der modtog demens medicin, fortsat deres etablerede medicinske behandling under TPS-forløbet.
Ultrasound Neuromodulation With Transcranial Pulse Stimulation in Alzheimer Disease: A Randomized Clinical Trial.
First evidence of long-term effects of transcranial pulse stimulation (TPS) on the human brain.
Transcranial pulse stimulation in the treatment of mild neurocognitive disorders.
Enhanced Cognition and Modulation of Brain Connectivity in Mild Neurocognitive Disorder: The Promise of Transcranial Pulse Stimulation.
A retrospective analysis of ultrasound neuromodulation therapy using transcranial pulse stimulation in patients with cognitive decline.
Treating Diseases from Alzheimer's to Parkinson's Using Transcranial Pulse Stimulation: Mechanistic Insights, Recent Evidence, and Ethical Considerations. NeuroSci, 6(2), 56.
Neuromodulatory Effects of Transcranial Pulse Stimulation in Neurological and Psychiatric Disorders: A Systematic Review and Meta-Analysis.